Øjeblikke af Lyd

– en lydinstallation for blot én publikummer ad gangen

“I et øjeblik lukker du øjnene, giver slip og lader dig gribe af lyd. Øjeblikket intensiveres. Det bliver på en og samme tid skrøbeligt og stærkt; det er kun dig, der er opleveren, du har kun dig selv at passe på, at holde i hånden – i femten minutter.”

Øjeblikke af Lyd er et intimt og visuelt koncertkoncept, der fik sit udspring på en klinik ved Trianglen med det formål at skabe lydoplevelser der finder styrke i det sårbare. Projektet er nu videreudviklet til en lydinstallation, som realiseres første gang i forbindelse med Folkemødet 2023. Øjeblikke af Lyds første koncert er Verdensvandring – en ambient lydcollage med percussion, sang og fortælling, hvor der bl.a. bliver spillet på tang, muslingeskaller, skindtromme og glas. 

Ved at omfavne det sårbare er der skabt en auditiv vandring ud i naturen, der pointerer den dynamik og nærhed, der findes, når man skruer helt ned for volumen og arbejder udelukkende i piano pianissimo (ppp).

Øjeblikke af Lyds vision er at nå ud og besøge forskellige rum og miljøer i Danmark både som installationsform og koncertform. Installationen er formbar og kan virke i forskellige kontekster. I forbindelse med installationen er der også mulighed for at opføre en intimkoncert for et større antal publikummere med musikalske udvidelser fra værket Verdensvandring.

…

Øjeblikke af Lyd:

Idé og koncept : Frederik Ømann

….

Verdensvandring:

Digital og interaktiv kodning: InterArt ved Martin Mørk

Indspillet af: Kristoffer Tophøj (keys og percussion) og Frederik Ømann (vokal og percussion)

Musik: Rod  (Benjamin Ømann og Frederik Ømann)

Mix og masterering: Rumlyd ved Rasmus Glendorf

…

…

…